"Marcus"

Design: Mette Thrysøe, 2000
Størrelse: 1-2 (3-4) år
Materiale: Dansk Pelsuld, 200 (250) gram
½ brystvidde: 34 (44) cm
Længde: 37 (40) cm
Ærmelængde: 26 (30) cm
Pinde: Lille rundpind nr. 3½ og 4, strømpepinde nr. 3½ og 4

Strikkefasthed, på p nr. 4: 10 x 10 cm = 21 m og 25 p

For- og bagstykke: På rundpind nr. 3½ slås 162 (182) m op. Strik 3 cm rib, 1 r, 1 vr. Skift derefter til rundpind nr. 4 og strik mønster således: 1. omgang: (1 r, 4 vr), 5 (6) gange, strik snoninger som beskrevet nedenunder, (4 vr, 1 r), 9 (11) gange, 4 vr, strik snoninger som beskrevet nedenunder, (4 vr, 1 r), 4 (5) gange, 4 vr. Fortsæt lige op med dette mønster, men følg anvisningerne på snoninger herunder.

Strik snoninger således:
1. omgang:   (2 r, 1 vr) x 4, 2 r, 4 vr, (2 r, 1 vr) x 4, 2 r.
2. omgang:   Som omgang 1.
3. omgang:   Som omgang 1.
4. omgang:   *2 r, (1 vr, sæt 3 m på en hjælpepind foran arbejdet, 2 r, sæt 1 m fra hjælpepinden tilbage på pinden og strik den vr, strik de 2 ret fra hjælpepinden) x 2*, 4 vr, gentag fra * til *
5. omgang:   Som omgang 1.
6. omgang:   Som omgang 1.
7. omgang:   Som omgang 1.
8. omgang:   *(Sæt 3 m på en hjælpepind bag arbejdet, 2 r, sæt 1 m fra hjælpepinden tilbage på pinden og strik den vr, strik de 2 ret fra hjælpepinden, 1 vr) x 2, 2 r*, 4 vr, gentag fra * til *.

Gentag disse 8 omgange.

Når arbejdet måler 22 (25) cm deles til ærmegab. Der strikkes nu frem og tilbage. OBS! Luk den første m (retmaske) af i begyndelsen af pinden, så der nu er 80 (90) m tilbage.

Bagstykke: Strik lige op i mønster til ærmegabet måler 15 cm, og luk alle m af.

Forstykke: Strik lige op til ærmegabet måler 8 cm. Luk nu af for de midterste 36 (38) m og strik hver side færdig hver for sig. Strik lige op til ærmegabet måler 15 cm. Strik den anden side mage til.

Ærme: På strømpepinde nr. 3½ slås 34 m op, og der strikkes 3 cm rib, 1 r, 1 vr. På den sidste omgang tages 8 m ud jævnt fordelt til 42 m. Skift til p nr. 4 og strik mønster: 4 r, 1 vr. Start med 3 vr, 1 r, osv. for at få mønstret til at gå op! SAMTIDIG tages 1 m ud på hver side af midten på hver 4. (5.) omgang. Når ærmet måler 26 (30) cm lukkes alle m af. Strik det andet ærme mage til.

Montering: Sy skuldersømmene sammen. Halskant: På p nr. 3½ strikkes ca. 68 (72) m op langs halskanten. OBS! begynd langs venstre lodrette kant på forstykket, rundt langs nakken og ned langs højre lodrette kant på forstykket. Strik ca. 7 cm rib (til ribkanterne mødes midt for). Luk alle m af.

Sy ribkanten til i halsen på det vandrette stykke, så kanterne mødes midt for. Sy ærmerne i. Hæft alle ender og pres trøjen let under et fugtigt klæde.

God fornøjelse!